Bryggergården
Attributes
- Offentlig parkering i nærheden
- Non smoking rooms
- By
- Free Wi-Fi
Bryggergården, der kun ligger 500 meter fra Svaneke Torv, består af 4 hyggelige ferielejligheder indrettet til 4-5 personer. Her får du en rolig beliggenhed, men bor alligevel tæt på byens liv.
Beskrivning
På Bryggergården i Svaneke får du ekstra meget for pengene. Du bor kun 500 meter fra Svaneke Torv, hvor der er masser af aktiviteter og sjov, men alligevel har du en rolig beliggenhed, så du kan slappe af og nyde feriedagene.
Bryggergården består af 4 ferielejligheder indrettet til 4-5 personer. Hver ferielejlighed har to terrasser, så du kan nyde både morgen- og aftensol. Morgenterrassen vender ud mod en afskærmet græsplæne med frugttræer, hvor der er plads til boldspil. Ferielejlighederne på Bryggergården er funktionelt indrettet og har et pænt mix af ældre og nyt inventar. Hvis du ikke behøver luksus, kan du få en god ferie og rigtig meget for pengene på Bryggergården.
Græsplænen ved morgenterrasserne fortsætter op til en hestefold, hvor hestene, der trækker Svaneke Hestesporvogn, græsser, når de ikke er "på arbejde". Det er bryggerheste, men det er ikke derfor, ferielejlighederne hedder Bryggergården. Navnet stammer fra, at Svaneke Bryggeri er hestefoldens anden nabo. Ferielejlighederne på Bryggergården har ikke havudsigt, men hvis du tager bagvejen til Svaneke Torv, skal du blot gå 200 meter, før du mødes af flotte panoramaudsigter over Svaneke By og havet. Fortsæt til Svaneke Torv, hvor du kan nyde det livlige torveliv og måske gå på opdagelse i byens mange forretninger med spændende kunsthåndværk.
Mer Information
- E-mail [email protected]
- Adresse Bryggergården - 3740 - Svaneke