Region

REJSEVILKÅR

Bornholmerbussen 866

Vilkår for Kombi - billetter købt fra og med den 6. marts 2020:

 

LAVPRIS BILLET:

  • Billetter med afrejse før 31/8 kan ændres frem til 3 dage før afrejse uden gebyr
    Billetter med afrejse efter 31/8 kan ændres frem til 3 dage før afrejse mod gebyr 35DKK
  • Prisforskel ved ændring til dyrere afgang/billet skal betales.
  • Prisforskel ved ændring til billigere afgang/billet refunderes ikke.
  • Kan ændres til rejse i samme retning en måned frem fra oprindelig afrejse.
  • Kan ændres til standardbillet - dog fastholdes vilkår som lavprisbillet.
  • Kan IKKE annulleres og refunderes.
     

STANDARD BILLET:

  • Billetter med afrejse før 31/8 kan ændres frem til 3 dage før afrejse uden gebyr
    Billetter med afrejse efter 31/8 kan ændres frem til 3 dage før afrejse mod gebyr 35DKK
  • Prisforskel ved ændring til dyrere afgang/billet skal betales.
  • Prisforskel ved ændring til billigere afgang/billet refunderes ikke.
  • Kan ændres til rejse i samme retning tre måneder frem fra oprindelig afrejse.
  • Kan annulleres og refunderes frem til 3 dage før afrejse mod gebyr på 20% minst DKK 100,- pr.rejse/vej.

PENSIONIST BILLET:

  • Billetter med afrejse før 31/8 kan ændres frem til 3 dage før afrejse uden gebyr
    Billetter med afrejse efter 31/8 kan ændres frem til 3 dage før afrejse mod gebyr 35DKK
  • Prisforskel ved ændring til dyrere afgang/billet skal betales.
  • Prisforskel ved ændring til billigere afgang refunderes ikke.
  • Kan ændres til rejse i samme retning tre måneder frem fra oprindelig afrejse.
  • Kan ændres til standardbillet - dog fastholdes vilkår som Pensionistbillet.
  • Kan IKKE annulleres og refunderes.
     

STUDERENDE

  • Billetter med afrejse før 31/8 kan ændres frem til 3 dage før afrejse uden gebyr
    Billetter med afrejse efter 31/8 kan ændres frem til 3 dage før afrejse mod gebyr 35DKK
  • Kan ændres til rejse i samme retning tre måneder frem fra oprindelig afrejse.
  • Kan annulleres og refunderes mod gebyr på 20% minst DKK 100,- pr. rejse/vej.
  • Gyldigt studiekort/ungdomskort skal forevises ved indstigningen i bussen.

 

Vilkår for SOLO - billetter

 

SOLO-BUS-BILLET (uden færge):

  • Billetten kan i kontorets åbningstid ændres telefonisk uden gebyr frem til bussens afgang.

VÆRNEPLIGTIGE (uden færge):

  • Pladsbestillingen kan i kontorets åbningstid ændres telefonisk uden gebyr frem til bussens afgang.

Rejsebestemmelser:

Passagerer med reservation skal møde frem senest 10 minutter før afgangstid. Billetkontrol skal være gennemført før denne frist.
Efter fristens udløb fortabes en reservation, og pladserne sælges til eventuelt ventende.

I situationer med flere busser på samme afgang, afgår busserne i den rækkefølge de fyldes. De første busser kan således afgå før egentlig afgangstid. 

Passagerer som ønsker at rejse sammen, eller som rejser på samme billet, skal billetteres samtidig ved indstigningen.
Under sejladsen henvises i øvrigt til rederiets rejsevilkår.

Passagerer med betalte billetter betjenes forud for øvrige passagerer:

Bornholmerbussen kan af hensyn til køreplan og korrespondance IKKE afvente passagerer, der tilbageholdes af myndighederne ved grænsen mellem Danmark og Sverige.

Busselskabet tager forbehold for driftsforstyrrelser og forsinkelser, herunder korrespondanceforhold med andre rejseforbindelser, ligesom Bornholmerbussen udenfor det normale reservationssystem i særlige situationer forbeholder sig at anvende bussernes ståpladser.

Passagerer uden reservation og uden forudkøbt billet medtages i det omfang, der er ledige pladser.

Bagage: 

Bornholmerbussen medtager GRATIS almindelig håndbagage, som kan rummes i bussernes bagagerum, og som passagererne selv kan bære og læsse.

Transporten sker på passagerernes eget ansvar, og busselskabet påtager sig ikke ansvar for bortkommet, beskadiget, glemt eller stjålet bagage.
Det anbefales, at passagerer med værdifuld bagage tegner rejseforsikring/indboforsikring.

Barnevogne, kørestole mv. medtages gratis i bussernes bagagerum,  idet sådanne ikke  kan rummes inde i busserne.
Buschaufførerne vil være behjælpelige i disse situationer.

Hunde:

Bornholmerbussen medtager hunde, såfremt hunden er anbragt i taske eller transportkasse.
Førerhund eller Servicehund til handicappet kan medbringes gratis i bussen og på færgen mellem Ystad og Rønne.

Svensk paskontrol:

Husk billed-ID, når du rejser med Bornholmerbussen.
Bornholmerbussen kan af hensyn til køreplan og videre transport ikke afvente passagerer, der tilbageholdes af myndighederne ved grænsen mellm Danmark og Sverige.

Bornholmerbussens rutetrafik udføres i henhold til EU forordning 181/2011 for ruter under 250 km længde, under administration af Ankenævnet for bus, metro og tog. Gl. Køgelandevej 3, 2500 Valby.

Køb på Bornholmerbussen sker med afregning via Nordic Travel ApS CVR-nummer: 28861095, som er dataansvarlig arrangør.
Rejsegarantifonden nummer 1936
General Data Protection Regulation LES MERE HER

Bornholmerbussen 866